De 30 Bedste Gaver Til Far

Hvad giver man i gave til sin far?

Det er måske det spørgsmål du stiller dig selv hvert år til jul, fødselsdag eller noget helt tredje, når det er tid til at købe gaver igen. Men bare rolig, vi har din ryg, for vi har nemlig nogle gode bud på en god gave, du kan give den gamle!

Hvilke gaver til far findes der?

Vi har sammensat en liste nedenfor over de 30 bedste gaver man kan give til sin far, og vi er sikre på at uanset hvem han er, eller hvad han går op i, så er der noget han vil kunne lide på listen. God gavejagt!

Gave til far olkit

1. Kit til ølbrygning

Hvis din far er vild med øl, så vil han uden tvivl elske at kunne brygge den selv. Med sit eget ølbrygningskit vil han inden for nogle ugers tid kunne nyde sin egen hjemmebryggede øl.

Gaver til far bog

2. En god bog

Hvis din far er en læsehest, så vil en god bog være en perfekt gave. Hvad enten han er til sport, biler, politik eller madlavning, så vil der være en bog der falder lige i hans smag. Det kan være en god idé lige at lave en brainstorm over hans interesser, inden du begynder at lede efter en bog.

Gaver til far Kortholder

3. Ny pung

Hvis din far har haft den samme gamle læderpung i 30 år, så kan det være på tide at skifte den ud med en nyere model. Hvis han mest bruger kreditkort så vil en smart kortholder være sagen, da den fylder meget mindre og er lettere at bruge.

Gaver til far Thermokop

4. Termokop til at holde kaffen varm

Eller téen hvis han er mere til dét. Faktisk kan en termokop også holde på kulden hvis han hellere vil have kolde drikke som vand eller mælk med på farten. Dette er selvfølgelig også en god gave til far der er hyggedranker 😉 ;).

Gaver til far Stempelkande

5. Stempelkande

Drikker din far stadig en kedelig filterkaffe til hverdag? Så er det måske på tide at han upper sit kaffegame med en en stempelkande. Alt det kræver (udover stempelkanden selvfølgelig) er en elkedel og en gang malet kaffe, og så får man en super lækker kop kaffe. Hvis du vil hjælpe din far godt på vej mod at opnå den allerbedste kop, så kunne det overvejes også at give ham en kaffekværn, så han selv kan friskmale bønnerne.

Gaver til far Musik til samleren.

6. Musik til samleren

Hvis din far er old school og stadig hører musik på gammeldags manér, så vil det være oplagt at give ham en CD til samlingen. Har han en pladespiller, så vil en vinylplade også være en fed gave at give ham – Og siden det er in igen kan du gøre ham lidt mere hip!

PS. Hvis den eneste CD din far har i bilen er Rasmus Seebach, vil det være oplagt at give en anden, så du igen kan køre med.

Gaver til far Kokkenknive

7. Gode knive af høj kvalitet

Kan vi ikke blive enige om, hvor træls det er, når man skal prikke hul i tomaterne med kniven, før man kan skære dem ud? Gode knive er simpelthen et must have i køkkenet og gør madlavningen både nemmere, sjovere og hurtigere. Hvis din far ikke har de skarpeste knive i skuffen, så skal han selvfølgelig have det næste gang, han fortjener en gave.

Gaver til far Badekabe og slippers

8. Badekåbe og slippers

Selvforkælelse i én gave. Din far vil helt sikkert sætte pris på at stikke i et par lune slippers på kolde vintermorgener eller iføre sig både badekåbe og slippers, når han træder ud af badet eller efter en lang arbejdsdag. Velfortjent!

Gaver til far Oplevelse

9. Spændende oplevelsesgaver

Hvis du slet ikke ved, hvad du skal give din far i gave, er en oplevelse et godt bud – og så kan du jo ovenikøbet selv tage med, så I får en oplevelse sammen. Hvis din far er et madøre, kan du invitere ham på brunch, middag eller en god frokost. Du kan også invitere ham til en kamp med hans favorit sportshold eller invitere ham til en koncert, hvis han er musikelsker. Andre idéer kunne være en tur ind og se comedy, teater eller tage på en hyggelig kanalrundfart.

Gaver til far Barbermaskine 1

10. Barbermaskine

Din far ejer måske allerede en barbermaskine, men der findes mange varianter og gode opgraderinger, hvis klingen har et par år på bagen. For eksempel en abonnementsløsning, så gaven aldrig bliver sløj eller går i stykker?

Gaver til far Cocktailkit

11. Cocktail kit

Hvis din far også foretrækker sin martini shaken not stirred, skal du have fingrene i et cocktail kit. Der findes allerede mange kits online, men du kan også skræddersy et, så det passer perfekt til lige præcis din far. For eksempel en kurv med ingredienser til at lave hans yndlingsdrink, en shaker og et par gode glas til at nyde det færdige resultat.

Gaver til far Elektrisk tandborste

12. Elektrisk tandbørste

Ved du heller ikke rigtigt, hvad din far går og mangler? Så giv gaven til far, der har alt: en elektrisk tandbørste. Han har sikkert slet ikke overvejet, at han mangler den, men det har hans tandlæge måske. Og lad os være ærlige – det er jo sjældent man lige forkæler sig selv med en lækker tandbørste på trods af, at man bruger den hver evig eneste dag – det må siges at være en brugbar gave.

Gaver til far Nyhedsfix

13. Nyhedsfix og gode historier på abonnement

Hvis din far kan lide at holde sig opdateret, er gode historier den oplagte gave. Om han er til sport, finans, samfund, et hurtigt nyhedsfix, lange interviews og portrætter eller måske mere atypiske historier, kan du finde en avis, der passer præcis til ham. Og det allerbedste: han får glæde af din gave i lang tid, hvis du giver et abonnement i gave. What’s not to like?

Gaver til far Gryder og pander

14. Lækre gryder og pander

Når man står i køkkenet er der intet bedre end have de rigtige remedier ved hånden. Hjælp din far med at gøre madlavningen til en leg med en lækker non-stick pande eller en gryde i lækker kvalitet.

Gaver til far Trafikalarm

15. Trafikalarm

Er din far typen der har hang til at køre lidt for hurtigt lidt for tit? Så kan du hjælpe ham med at undgå bøderne med en trafikalarm. Den sætter du i bilen og kobler op til mobilos, og så får han besked hver gang han nærmer sig en fartfælde.

Gaver til far Dart

16. Ram plet med et spil dart

Hvis din far ikke kommer så meget ud at rejse, så kan han tage jorden rundt i et spil dart. Giv ham en underholdende gave der også giver ham en god undskyldning for at gå i garagen, når din mor bliver for meget.

Gaver til far Ismaskine scaled

17. Ismaskine

Er ‘fire kugler med guf, tak’ også en af din fars mest brugte sætninger, så er den ultimative gave til din far lige her. En ismaskine vil falde i enhver is-entusiasts smag! Velbekomme.

Gaver til far Fotogave

18. Billedgaver

Gaver der vækker de gode minder frem er nogle af de mest personlige og dybfølte gaver man kan give. Her kan du give fotobøger, fotokalendere, fotolærreder og mange andre ting.

Gaver til far Powerbank

19. Powerbank

Det er de færreste der kan holde gejsten, hvis de kører på lavt batteri. Med en powerbank vil han altid være godt kørende på strømsiden af tingene.

Gaver til far Trae til far

20. Et smukt træ

Hvad end det er et frugttræ eller blomstertræ, så vil det kunne spice enhver have op. Det er en gave der kan vokse med ham, og han vil tænke på dig hver gang han ser det ud af køkkenvinduet.

Gaver til far Pastamaskine

21. Pastamaskine

Giv din far gaven, der kan gøre selv italienere misundelige. Hvis han kan lide at lave mad, så vil dette være en god gave til far da han vil elske også at kunne lave sin egen pasta.

Gaver til far chromecast 1

22. Google Chromecast

Flow-TV og kabel-TV er so last decade, og det er tid til at opgradere til mere moderne løsninger. Der er gode chancer for at du har et Netflix-abonnement du kan dele med ham (selvom det nok er ham der allerede betaler for det), og det er i virkeligheden alt man har brug for, for at tage en Chromecast i brug. (Så er der selvfølgelig også DR, som er gratis).

Gaver til far Grooming kit

23. Groomingkit

Mænd kæler generelt ikke nok om dem selv. De går som oftest ikke op i daily skincare og grooming. Men det kan du lære ham! Find nogle fede groomingprodukter selv og sammensæt en kurv, eller find et færdigt kit han kan tage i brug med det samme.

Gaver til far Paddletennis

24. Padelabonnement

Padel-tennis har taget Danmark med storm. Det er ikke alle der har prøvet det, men en ting er sikkert: alle har hørt om det. Det kunne være din far skulle tage at prøve “Sådans et gang spil”.

Gaver til far Laekkert tilbehor til madlavningen

25. Lækkert tilbehør til madlavningen

Er din far et madøre, er han nok enig i at gode ingredienser er nøglen til et godt måltid. Find en lækker olivenolie, trøffelolie eller et sæt dekorative rivsalte, der gør selv de simple retter mere smagfulde.

Gaver til far Grilludstyr

26. Tilbehør til grillen

Hvis din far insisterer på at fyre op i grillen til hvert måltid, så ville nogle lækre nye grillredskaber falde i god jord. Her kan både fås grilltang, grillgaffel, grillspyd, grillbørste, grillkniv og grillrens mm. Der kan købes individuelt eller i kits der indeholder flere redskaber.

Gaver til far Vaerktoj

27. Handy værktøj

Hvis din far er en rigtig gør-det-selv type, så kunne du passende opdatere hans værktøjskasse med noget godt grej. Her kræver det måske at du lige sikrer dig, at du ikke giver ham noget han allerede har. Falder han dog i den anden grøft, og ejer ikke meget værktøj i forvejen, så er der bare endnu mere frit spil for dig at vælge mellem!

Gaver til far Braetspil.

28. Sjove brætspil

Der er ikke noget, der kan samle familien (og lad os være ærlige: skille den ad) som et brætspil. Måske er din far til ældre klassikere som Matador, Mastermind og Kalaha, eller måske skal han udfordres i en ny-klassiker som Hint eller Bezzerwizzer, der efterhånden er et must i spilleglade familier.

Gaver til far Tekstil shaver

29. Elektrisk tekstilshaver

En tekstil shaver er gaven til manden, der har alt. Tekstilshaveren fjerner fnuller og fnug fra tøj, så din fars yndlingssweater bliver så god som ny.

Gaver til far specialol 1

30. Specialøl

Langt de fleste fædre kan godt lide en god øl. Måske drikker han for det meste pilsnere, men når det kommer til øl som en gave bør du som barn af din far øge niveauet til en six-pack af rigtigt gode specialøl. Så er spørgsmålet bare, skal det være IPA, mørk øl eller en helt tredje?

Støt en god sag i hans navn

Alternativt kan du vælge at støtte et godt formål i hans navn ved at donere penge til en velgørende organisation. Det kan eks. være Røde Kors (Advarsel om kraftige billeder), Kræftens Bekæmpelse eller Hjerteforeningen.

FAQ

Hvad skal jeg give min far i gave?

Gaven til din far afhænger selvfølgelig af, hvem han er. Hvis du har din fars interesser i baghovedet, når du vælger en gave, kan du aldrig gå helt galt i byen. Til den sportsglade far er et sportsevent med hans foretrukne klub et oplagt valg, mens en mad connoisseur vil sætte pris på madlavningsudstyr i god kvalitet eller en lækker middag. Vi har listet gaver til enhver smag ovenfor, så du ikke behøver opfinde den dybe tallerken.

Hvor dyr skal en gave til far være?

Uanset hvad dit budget er, kan du med garanti finde en gave, som din far vil sætte pris på – det er kun fantasien (og din økonomi) der sætter grænser. Om du er på jagt efter en fødselsdagsgave, julegave eller jubilæumsgave til din far, kan du finde en gave i ethvert prisleje, der vil falde i god smag. Gaverne ovenfor kommer i alle forskellige prisklasser og i sidste ende, er det jo altid tanken der tæller. Prikken over i’et kan være et personligt kort!

Billige gaver til far

Hvis du er kommet herinde for at finde solide billige gave til din far, så er du kommet til det rigtige sted! Vores bud på gaver du kan give til far, findes i mange forskellige prisklasser, så om det er gaver til 100 kr., gaver til 200 kr. eller et helt andet beløb, så kan du roligt kigge vores liste igennem.

Hvad giver man til forældre?

Vi har også udarbejdet en liste over de 26 bedste gaver til mor, hvor du også kan blive inspireret til at finde nogle originale gaver til den vigtigste kvinde i dit liv.

Del:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Andre sider