Hvad giver man til mænd der ikke ønsker sig noget?
Vi har alle prøvet at skulle give gaver til én der ikke ønsker sig noget og som i forvejen har alt. Hvis manden du skal give en gave ingen ønsker har, så er han meget priviligeret, og det er jo dejligt! Men det gør desværre, at du som gave-giver står i en svær situation. Hvad pokker skal du give ham? Tjek vores liste over gaveidéer nedenfor!
Oplevelser
1. Whiskysmagning
Er han vild med whisky? Eller er DU vild med whisky og ønsker at give ham bedre indsigt og forståelse i aromaer, noter og smage? Så er en whiskysmagning lige sagen! Send ham afsted alene eller book en dobbelt omgang så i nyde hinandens selskab samtidig med at i nyder noget god whisky.
2. Lærerigt madkursus
Hvis manden der har alt er et rigtigt madøre, så vil han sætte pris på at komme på et madkursus og lære nogle nye retter og teknikker at kende. Det kan også være at hans udgangspunkt ikke er særligt godt, og han desperat har brug for at lære at lave mad? Uanset hvad, så virker et madkursus i begge situationer!
3. Hyggelig ølsmagning
En ølsmagning kan pludselig gøre enhver casual øldrikker til en connoisseur – Tag ham med under armen til en hyggelig omgang ølsmagning. Når i kommer hjem igen vil du høre ham snakke om noter og undertoner i en Grøn Tuborg.
4. Escape room
Hvis du vil sætte jeres venskab eller familierelation på prøve, så er en tur i et escape room en sjov måde at gøre det på. Typisk har man 60 minutter til at klare en række opgaver der leder jer ud til friheden igen. Bølgerne kan godt gå højt når man er tidspresset og opgaverne ikke virker til at give mening.
5. Gavekort til middag
En middag er et af de sikre gavevalg, hvis du slet ikke ved, hvad du skal give manden, der har alt. Hvad end han er til burger, italiensk, gourmet, vegetarisk eller steaks, så kan du finde en restaurant, han vil elske at spise en god middag på i dit selskab.
6. Årskort
Elsker han at tage i Tivoli, på museum eller til fodboldkampe med sit favorithold? Så er et årskort eller sæsonkort en oplagt gaveidé til manden, der har alt. Du kan bl.a. få årskort og sæsonkort til forlystelsesparker, zoo og dyreparker, museer og fodboldklubber, så der er nok at vælge imellem.
Til køkkenet
7. Bartender cocktail kit
Er den eneste shaker han har hørt om en Cult Shaker? Så tyder det på, han godt kunne udvide sin drinks horisont en smule. Få fingrene i et cocktail kit (inklusiv shaker), så han kan lære at trylle lækre drinks frem derhjemme.
Hvis han allerede er en rutineret bartender, kan du i stedet kigge efter noget ekstra grej eller gode ingredienser til at kreere byens bedste drinks.
8. Pizzasten og pizzakit
Hvis han har hjemmelavet pizza på menuen bare én gang om måneden, så vil han kunne bruge den her gave. Med en pizzasten i køkkenet kan han vinke farvel til slatne pizzabunde og sige hej til sprøde lækre pizzaer – hver evig eneste gang.
Vil du gå all in, så kombiner med en gaveæske med et pizza-kit, så han har gode ingredienser til at lave sin første (men langt fra sidste) perfekte pizza.
9. Whisky-pakke
En nem gave til manden, der elsker whisky. Køb en god flaske (måske har han en favorit, du kan gå efter), en pakke whiskysten, der holder drinken kold uden den bliver vandet, og et par fede coasters. Har du mere luft i budgettet, kan du også tilføje nogle flotte whiskyglas.
Er han ikke til whisky, kan du nemt skifte den ud med en flaske god sprut, han kan lide og glas, der matcher.
10. Flot salt og pebersæt
De fleste voksne har nok et salt- og pebersæt, men det står ikke i vejen for en opgradering til et sæt, der er mere moderne eller af bedre kvalitet. For lad os være ærlige: måske har han bare et sæt, der er valgt i mangel af bedre.
De fleste kendte køkkenbrands laver kværnsæt, så der er noget for alle. Du kan tilmed få et elektrisk kværnsæt med lys. Pretty cool, right?
11. Lækkert skærebræt
Det er næsten umuligt at begå sig i et køkken uden et skærebræt. Han har med garanti et eller flere i forvejen, men der findes mange slags – billige, dyre, i plastik, træ og så videre.
Derfor kan du garanteret sagtens finde et pænt skærebræt i god kvalitet, som ikke allerede findes i samlingen og som vil falde i god jord hos modtageren.
Diverse
12. Vinelskerens bucket list
Bogen The Wine Lover’s Bucket List er en guide de eventyrlysten vinelskere. Den indeholder 1.000 anbefalede vine man skal prøve i sit liv. Om ikke andet så vil han fremstå som en kultiveret mand ved at have den stående på hylden ;).
Pssst … den findes også i en øl-udgave.
13. Automatisk p-skive
Hvis han har en bil, men ingen automatisk p-skive, så har du fundet GAVEN – den er et must-have for en bilejer. Selv de mest grundige mennesker kan glemme at stille P-skiven, men den tid er forbi hvis du giver ham en automatisk p-skive i gave!
14. Personlige billedgaver
Den mest personlige gave på listen. Find et (eller flere) foto af jer frem fra gemmerne og få det trykt på f.eks. et kaffekrus, coasters, en nøglering eller et kortspil. Der findes nærmest utallige muligheder for, hvad man kan få trykt – og det kan ofte gøres til en pris, hvor de fleste kan være med. Og så er det tilmed en gave, der vækker minder og viser, du har tænkt på vedkommende.
15. Gavekort til tøj
Den giver næsten sig selv. Hvad han (åbenbart) ikke mangler nu, kan han selv købe, når han for brug for det på et tidspunkt. Gå efter et gavekort til en butik, du ved han plejer at shoppe i og har tøj, der passer til hans stil.
16. Kuffert
Er han rejselysten? Så kan han måske bruge en ny kuffert til håndbagage. Han ejer måske allerede en kuffert, men hvis den har en del år på bagen eller er uhandy, så ville de fleste blive glad for en fornyelse – også selvom de ikke selv havde tænkt på det.
Vi ville klart gå efter en light weight hardcase kuffert med fire hjul, så den er let, nem at gå rundt med og passer godt på indholdet.
17. Danske designfigurer
Der findes et væld af klassiske danske designfigurer der kan spice hans hjem op og gøre det mere stilet. Eksempelvis er der Kaj Bojesens træfigurer, Hoptimister, Royal Copenhagen årsfigurer og mange flere. Det er en sikker måde at give ham noget, som han vil kunne tage i brug ét eller andet sted i hans hjem.
18. Elektrisk proptrækkersæt
Hjælp ham der har alt ved at gøre åbning af vin let som en leg! Den kan fås i forskellige varianter, inklusiv folieskærere, vakuum vinstopper og en vinilter. Denne gave er også en god kompagnon til bucket list vin-bogen!
Hvor dyr skal gaven til dem der har alt være?
Du står i en situation, hvor det ser ud til, at manden du skal give en gave til altså ikke mangler noget. Betyder det så at han ikke skal have en gave? Nej, naturligvis ikke! Men det betyder måske at du ikke behøver at skeje og købe de helt dyre gaver fra øverste hylde. Det handler mest af alt om at vise personen at du tænker på dem – det er altså tanken der tæller!